Brede Værks historie

Brede Værk ved Mølleåen lidt nord for Kongens Lyngby har en historie, der strækker sig langt tilbage. Navnet Brede kan spores helt tilbage til 1200-tallet, og meget kunne tyde på, at der har boet en gårdbestyrer på stedet, fordi det dengang kaldtes en bryde. 

Brede Værk

Siden middelalderen har der ligget møller eller fabrikker, som ved hjælp af vandkraft har forarbejdet krudt, korn, klæder og kobber. Fælles for mange af de møller, der har ligget der, er, at deres navne endte på -vad (Ørevad, Raadvad og Fuglevad), hvilket fortæller, at møllerne har ligget ved vadesteder.

I 16-1700-tallet var der er et større fokus fra staten på at være selvforsynende med blandt andet krudt, jernvarer, papir, klæder samt kobber- og messingtøj. Disse varer og ligeledes korn blev forarbejdet på møllerne langs Mølleåen. I 1668 blev kornmøllen og krudtværket ved Brede Værk nedlagt, fordi man gik over til at anlægge en produktion af kobber- og messingvarer (Hammerværket).

I 1805 gik Peter Van Hemert, der ejede Brede Værk, fallit. Det førte til, at agent Theodor Suhr og klædefabrikant J.C. Modeweg, der har haft erfaring med produktion af klæde i København siden 1810, købte værket i 1831. De havde fokus på, at der skulle produceres klæde på Brede Værk fra 1832. Produktionen af klæde varede ved i lidt mere end 100 år indtil værkets lukning i 1956. 

Kunne du tænke dig at vide mere om Brede Værks historie, kan du læse meget mere her.

Brede Hovedbygning

Brede hovedbygning blev bygget som en bolig for Peter van Hemert og hans familie. Selve byggeriet blev overladt til den danske arkitekt Andreas Kirkerup, mens interiørarkitekten Joseph Chr. Lillie fik ansvaret for udsmykningen. Udover lofts- og vægudsmykningerne fik han også ansvaret for hovedparten af møblerne. Hovedbygningen skulle være en præsentabel sommerbolig for en mand, der var meget fremtrædende på handelsmarkedet i København. Det var ikke længe, Peter van Hemert og hans familie kom til at nyde godt af boligen, da han få år efter, i 1805, gik fallit og var nødsaget til at sælge alt på en auktion. 

Hovedbygningen, som blev bygget i 1795

Øvrige bygninger

Ud over hovedbygningen er der på Brede Værk både fabriksbygninger, arbejderboliger og mesterboliger. Det lille samfund ved Mølleåen er opdæmmet og man kan følge vandets løb gennem bygningerne. Samfundet var meget opdelt, hvor arbejdet foregik i fabriksbygningerne. Arbejderne boede i arbejderboligerne, der var meget primitive indrettet. Så var der mesterboligerne, der var lidt finere, mens direktørens bolig var i hovedbygningen.

Selvom alle bygningerne blev bygget for flere hundrede år siden, er der faktisk nogle af de gamle bygninger, som bliver brugt den dag i dag. En af de allerførste børnehaver i Danmark, Brede Asyl, bliver brugt som børnehave i dag, og Brede Spisehus, hvor fabrikkens arbejdere fik fyldt deres madspand, er nu et fransk-inspireret spisested. 

Hvis du vil vide mere om Brede Værk, kan du besøge Nationalmuseets hjemmeside.

Brede Værk som det ser ud i dag

Fakta om Brede Værk

• Brede Værk bestod både af en klædefabrik og et helt lille samfund.
• I 1801 boede der i alt 111 indbyggere fordelt ud på 28 husstande i Brede.
• Peter van Hemert ejede værket i 1700-tallet, men gik konkurs i 1805 og solgte værket.
• I 1831 købte Theodor Suhr og J.C. Modeweg Brede Værk.
• Klædefabrikken på Brede Værk eksisterede fra 1832 til 1956 – i denne periode boede der mere end 1.000 mennesker på fabrikken.