Magtens Mure

Åbn i app
Historisk podwalk | København | 1200 - nu | Gratis

Magtens Mure

Konger, dronninger og folkevalgte har styret Danmark fra Christiansborg Slot gennem 800 år. Slottet er den eneste bygning i verden, hvor den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt er samlet på ét sted.

Denne podwalk tager dig med med på en vandring rundt på slotsholmen og tilbage i tiden til historiske slotsbrande, magtfulde monarker, politiske kriser, revolutionære folkeoprør og overdådige fester.

Sådan gør du

  • Genre: Historisk podwalk
  • Område: København
  • Fortællingens varighed: 45 minutter
  • Rutens længde: 2 km
  • Tidsperiode: 1200 - nu
  • Målgruppe: +15 år
  • Pris: Gratis
  • Historisk research: Folketinget og Nationalmuseet
  • Manuskript: Munck Studios
  • Lyddesign: Munck Studios
  • Speak: Munck Studios
  • Produktionsår: 2020

Medieomtale

“Med den digitale lydvandring, ”Magtens mure”, kan du tage din bedste ven eller børnene i hænderne og liste rundt om Christiansborg, mens I bliver klogere på vores allesammens København.

Lyt til de 12 små fortællinger, og bliv taget med rundt til de centrale steder, hvor nogle af danmarkshistoriens vigtigste begivenheder har udspillet sig – måske I lærer noget, som I slet ikke vidste?

migogkbh

Lignende podwalks

Christiansborg Slots historie

Midt inde i København ligger Christiansborg Slot, men det er langt fra den eneste bygning, der er blevet opført på Slotsholmen. For over 800 år siden, blev Absalons Borg, som den første borg opført på pladsen i 1167. Borgen blev opført af Biskop Absalon af Roskilde, fordi den ville ligge godt placeret i forhold til Sverige, hvor han også havde et embede som ærkebiskop. Som følge af en fredsaftale i 1369, blev Absalons Borg revet ned.  

Efterfølgende blev Københavns Slot opført omkring år 1400 på den præcis samme lokation som Absalons Borg. I løbet af 1400-tallet kom slottet i kongemagtens besiddelse, da Erik af Pommern var konge af Danmark. I 1600-tallet udvidede Christian d. 4. slottet med en flådehavn og provianthuset. Begge bygninger står den dag i dag. Også Erik af Pommern lavede ændringer på slottet. Han byggede Blåtårn, som er et 5-etagers højt fangetårn med blåt tag. Her sad Christian d. 4’s datter Leonora Christina fanget i 22 år, anklaget for landsforræderi.   

Det første Christiansborg Slot

Op gennem 1600-tallet blev Danmark et enevældigt kongerige. Kongerne ville vise deres storhed og magt udadtil, så de fik brug for mere plads. Københavns Slotvar ikke længere stort nok for Christian d. 6., og derfor rev han slottet ned. I perioden 1731-1745 byggede han Det første Christiansborg, som blev opkaldt efter ham selv.
På daværende tidspunkt blev Christiansborg Slot det største slot i Nordeuropa med en ridebane, hofteater, slotskirke og 348 sale.

Det første Christiansborgs brand

Christiansborg brændte for første gang i 1794 forårsaget af en kakkelovn. Branden brændte næsten hele slottet ned, men heldigvis var der nogle få bygninger, der overlevede. Tilbage stod kun: 

  • Hofteatret 
  • Ridehuset og staldene
  • Kirkeløngangsbygningen 
  • Lejligheder og lokaler ved ridebaneanlægget 

Som følge af slotsbranden flyttede kongefamilien sin residens på Christiansborg Slot ud til Moltkes og Schacks palæer på Amalienborg, som stadig bliver benyttet af den kongelige familie den dag i dag.

Det første Christiansborg Slot

Det andet Christiansborg Slot

Det andet Christiansborg blev opført i 1828 under Kong Christian d. 7. Byggeriet begyndte allerede i 1806 – 12 år efter branden. Slottet blev tegnet af arkitekten C.F. Hansen, der også har tegnet Vor Frue Kirke og Københavns Domkirke. Han fik meget inspiration fra den græske og romerske arkitektur, som tydeligt kunne ses i søjler og hvælvinger i både vægge og lofter. 

Det andet Christiansborg ændrede sig fra at have status som kongeligt eje i takt med at enevælden blev afskaffet og demokrati og Grundloven blev indført under Frederik d. 7.d. 5. juni 1849. Allerede i januar 1850 afgav han nogle lokaler, så Landstinget og Folketinget kunne flytte ind. 

Det andet Christiansborgs brand

I Christiansborgs levetid har bygningen oplevet to slotsbrande. Christiansborg Slot brændte for anden gang d. 3. oktober 1884. Det var igen ild fra en kakkelovn, som var skyld i branden. Man havde forsøgt at brandsikre slottet, men på grund af mange hulrum, havde ilden mulighed for at sprede sig hurtigt. 

Det andet Christiansborg Slot

Det tredje Christiansborg Slot

Diskussioner om en genopbygning af Christiansborg begyndte i 1901, og fra 1906 til 1928 blev det tredje – og nuværende – Christiansborg Slot bygget med arkitekten Thorvald Jørgensen som bygmester. Efter bebyggelsen flyttede Udenrigsministeriet ind, og først i 1980 flyttede Folketinget ind på slottet. Lokaler på 2. sal med udsigt mod ridebanen blev lavet om til Statsministeriet.   

Det tredje Christiansborg har snart stået i 100 år, og det har faktisk også været plaget af mindre brande – ligesom de foregående. I 1992 gik der ild i tagetagen i Provianthuset, som medførte en forsinkelse under restaureringen af bygningen. Senere på året blev Christiansborg Slotskirke ramt af en raket fra det københavnske karneval, som skabte en brand, hvilket gjorde, at kirken først kunne bruges i 1997 igen efter en omfattende genopbygning. 


Det tredje Christiansborg Slot 

Oversigt over borge og slotte på Slotsholmen: 

  • Absalons Borg (1167-1369) 
  • Københavns Slot (Ca. 1400-1731) 
  • Det første Christiansborg Slot (1745-1794) 
  • Det andet Christiansborg Slot (1828-1884) 
  • Det tredje Christiansborg Slot (1928-) 

Fakta om Christiansborg Slot

  • Christiansborg Slot er brændt ned 2 gange – i 1794 og 1884
  • Det tredje – og nuværende – Christiansborg blev bygget i år 1928 
  • På Christiansborg Slot kan du bl.a. finde Christiansborg Slotsplads, Kongeporten, Christiansborg Slotskirke, De Kongelige Repræsentationslokaler, Højesteret, Christiansborg Slotstårn, Det Kongelige Festkøkken, Marmorbroen, Hofteatret, Det Kongelige Kunstkammer, De Kongelige Stalde og Folketinget
  • Christiansborg Slotstårn er Københavns højeste tårn med sine 106 meter 
  • Christiansborg består af ca. 30.000 m2 fordelt på 1.500 rum
  • Statsministeren, kongefamilien og Folketinget deles om Christiansborg Slot
  • Magtens tre dele er samlet på Christiansborg: Folketinget, regeringen og Højesteret. 

Hvis du vil vide mere om Christiansborgs historie, kan du få flere informationer her.