Mysteriet om Elvira Madigan

Åbn i app
Dramatiseret, historisk podwalk og True crime | Svendborg Tåsinge | 1800-tallet | 49 kr.

Mysteriet om Elvira Madigan

I 1889 bliver ligene af den 21-årige linedanser, Elvira Madigan, og den svenske løjtnant, Sixten Sparre, fundet dybt inde i Nørreskoven på Tåsinge. Mysteriet om Elvira Madigan tager dig med ud på parrets sidste vandring og undersøger det spørgsmål, alle stiller: Hvorfor skulle den unge, smukke linedanser dø?

Sådan gør du

  • Genre: Dramatiseret, historisk podwalk og True crime
  • Område: Svendborg Tåsinge
  • Fortællingens varighed: 96 minutter
  • Rutens længde: 7 km
  • Tidsperiode: 1800-tallet
  • Målgruppe: +15 år
  • Pris: 49 kr.
  • Historisk research: Tåsinge Museum, Landet Kirke m.fl.
  • Manuskript: Brian Wind-Hansen
  • Lyddesign: Jesper Dupont
  • Speak: Jesper Dupont m.fl.
  • Produktionsår: 2021

Anmeldelser

★★★ Mysteriet om Elvira Madigan var nomineret i tre kategorier til podcastprisen 2021 ★★★

“Der lyder to skud, og så vender man sig om i skoven og tænker: “Hvor kom de fra?” Man er fuldstændig inde i det. Det er svært at forklare, men man er inde i historien.”
Bruger

“Man går ude i naturen på det sted, hvor det egentlig skete. Det er jo fantastisk.”
Bruger

“God oplevelse! Det kan kun gives videre til alle andre, det er helt sikkert. Det bliver ikke sidste gang.”
Bruger

 

Lignende podwalks

Historien om Elvira Madigan

Elvira Madigans fulde navn var Hedvig Antoinette Isabella Eleonore Jensen. Hun var en meget berømt linedanserinde, som blev født den 4. december 1867 i Sankt Maria sogn i Flensborg. Hun var datter af staldmester Frederich Jensen fra København og den 17-årige ugifte frøken Eleonora Cecilie Christine Marie Olsen. Hun blev født i Finland og var datter af cirkusakrobaten Olaj Elias Olsen. 

Det var ikke kun Elvira Madigans morfar, der havde et cirkustalent i familien, for hun optrådte sammen med mange andre familiemedlemmer, hvor de sammen rejste rundt omkring i Europa. Hele familien blev anset for at være en meget berømt cirkusfamilie, da den var kendt i hele Skandinavien. 

Elvira Madigan startede sin cirkuskarriere i en meget ung alder. Som 9-årig debuterede hun i september 1876, da hun sammen med resten af familien dansede i Tivoli i København. Senere i karrieren dannede hun par med sin stedsøster, hvor de sammen gik under navnet Søstrene Madigan. Sammen optrådte de som linedansere og de fik enorm succes. De rejste fra det ene tivoli til det andet rundt i byer i Europa som Paris, London, Berlin, Bruxelles, Amsterdam og Odessa.

Elvira Madigan blev kun 21 år gammel, da hun døde af et skud fra Sixten Sparres tjenesterevolver d. 19. juli 1889. 
Dagen forinden bad hun Madam Andersen om en madkurv, som hun kunne tage med sig på en længere spadseretur sammen med Sixten Sparre. Men på den skæbnesvangre udflugt til Nørreskoven, Tåsinge døde de begge. 
I dag ligger hun begravet på Landet Kirkegård ved siden af Sixten Sparre. 

Elvira Madigan

Fakta om Elvira Madigan

  • Elvira Madigan var en meget berømt linedanserinde. 
  • Hun kom fra en cirkusfamilie, der optrådte rundt omkring i Europa.   
  • Elvira Madigan startede sin karriere som ni-årig i september 1876 i Tivoli i København.  
  • Senere optrådte hun som linedanser sammen med sin stedsøster under navnet Søstrene Madigan. 
  • Hun døde af et pistolskud i Nørreskoven, Tåsinge d. 19. juli 1889 – 21 år gammel 

Elvira Madigan og Sixten Sparre 

Bengt Edvard Sigge (Sixten) Sparre blev født i Malmø i 1854. I 1873 blev han indskrevet ved de Skånske Dragoner, og i 1876 blev han officer. Senere i 1887 blev han forfremmet til løjtnant og fik derfor den fine titel som dragonløjtnant.

Sixten Sparre var allerede en gift mand, inden han mødte Elvira Madigan. Han blev gift med komtesse Luitgard Engel Agda Dorotea Adlercreutz fra Vetladna i 1880 og sammen fik de 2 børn. Ægteskabet mellem dem var ikke lykkeligt, fordi Sixten brugte flere penge, end han var i besiddelse af. Inden hans død, havde han både gældsat sig til familie, venner og bekendte, og havde undladt at betale husleje for familiens bolig.

Det var tilbage i januar 1888, at Sixten Sparre så Elvira Madigan for første gang under et cirkusbesøg i Kristianstad. Fra den dag forelskede han sig i hende, og det førte til, at de indgik et romantisk og hemmeligt kærlighedsforhold, som endte brat året efter i Nørreskoven, Tåsinge d. 19. juli 1889.
I dag ligger de begravet sammen på Landet Kirkegård på Tåsinge. 

Sixten Sparre

Elvira Madigan og Sixten Sparres gravsted 

Elvira Madigan og Sixten Sparre ligger begravet sammen på Landet kirkegård på Tåsinge. Tåsinge er en ø i det Sydfynske Øhav, som ligger i Svendborg Kommune. Øen er forbundet med Fyn ved Svendborg via Svendborgsundbroen i nord. 

Under selve begravelsen, havde mange lokale indbyggere medbragt blomster, som blev lagt på Elvira Madigans kiste. Hvorimod det i dag ses som en skik ved bryllupper på Landet Kirkegård, at bruden lægger sin buket på Elviras grav. 

Siden Elvira Madigan blev begravet, er hendes grav flyttet flere gange, og man har endda brugt andre gravstene end den originale. I 2013 blev der etableret et nyt gravsted med de oprindelige sten centralplaceret i en cirkelrund mindeplads.  

Elvira Madigans mindesten i Nørreskoven på Tåsinge 

Der blev i 1941 rejst en natursten på Elvirapladsen. Den står der for at markere gerningsstedet, hvor Elvira Madigan blev skudt, som ligger i Landet sogn ca. 30 meter fra Bregninge. Der står også stadig en mindetavle på pladsen, som beskriver tragedien. 

Mindestenen for Elvira Madigan, som er placeret i Nørreskoven

Kunne du tænke dig at vide mere om Elvira Madigan og Sixten Sparres liv og deres skæbnesvangre død, kan du læse mere om dem på Tåsinge Museums hjemmeside her.