Den danske slavehandel

Under kolonitiden foregik den transatlantiske slavehandel i ca. 400 år fra 1500-tallet til 1800-tallet. Slaveriet antages for at have været en af de største forbrydelser mod menneskeheden nogensinde. Under slavehandlen formodes det, at omkring 12 millioner mænd, kvinder og børn blev solgt som slaver, og fragtet på skibe fra Afrika til kolonierne i Nord- og Sydamerika.

Slavehandlen foregik ikke kun ude i den store verden, men også herhjemme i Danmark. Skibe sejlede fra Danmark og ud på den berygtede trekanstsrute. De kunne f.eks. sejle ud fra Nyhavn i København ned til Guldkysten i Vestafrika, og derfra videre ad den såkaldte mellempassage over Atlanten med slaver til Vestindien. I Vestindien blev slaverne købt af plantageejere til at arbejde på markerne til produktion af kaffe sukker, silke, the, brændevin og bomuld. Særligt råsukker blev bragt med hjem til Danmark for at fuldende den såkaldte trekantshandel. Sukkeret fra Vestindien kunne indbringe en formue og gjorde faktisk Danmark til et meget rigt land under tiden med slavehandel.

• I næsten 200 år deltog Danmark i slavehandlen (1660’erne til 1848)
• Danmark transporterede omkring 111.000 afrikanere fra kongens forter på Guldkysten i Afrika til de tre danske Vestindiske øer under umenneskelige forhold.
• I 1972 besluttede Danmark – som den første slavehandlende nation – at forbyde slavehandel med virkning fra 1803. Dog fortsatte Danmark slavehandlen frem til 1848, men slaveriet foregik kun på de tre Dansk-Vestindiske øer Sankt Jan, Sankt Croix og Sankt Thomas.

Du kan læse meget mere om den danske slavehandel her: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-slavehandel/

Typer af slavearbejdskraft

På plantagerne var der brug for forskellige typer arbejdskraft, og derfor blev slaverne inddelt i hierarkier til at udføre bestemte arbejdsopgaver:

• Markslaven
• Håndværkeren
• Husslaven
• Bombaen

Den laveste position man som slave kunne opnå, var markslaven. Dette slavearbejde var det hårdeste og mest opslidende, fordi arbejdet typisk foregik i sukkerproduktionen.

Man kunne som slave blive udlært som håndværker, f.eks. som smed eller tømrer. Denne type slavearbejde gav slaverne en mulighed for at tjene lidt penge ved siden af, fordi arbejdet var uerstatteligt på plantagen.

De fleste kvindelige slaver blev sat til at arbejde som husslaver i plantageejerens husholdning. De kunne både arbejde som kok, tjenestepige og barnepige fra tidlig morgen til sen aften. Det gav dem adgang til mad og tøj, fordi de omgikkes plantageejerens familie. Men det var helt normalt for denne type slaver, at de blev udsat for seksuelle overgreb af mændene i husstanden, som senere førte til børn af blandet ophav.

De slaver, som nåede højst i hierarkiet fik tildelt positionen som bombaen. Disse slaver blev udpeget som formand for de arbejdende slaver. En bombas opgaver bestod i både at sørge for, at slaverne holdt sig til deres opgaver, men også at uddele straffe, hvis arbejdet ikke blev gjort godt nok. Derfor var bombaen både respekteret og frygtet af plantagens slaver.

Slavernes arbejde skabte Amalienborg

Slavernes arbejdskraft og handel med slaver har haft en stor indflydelse på, hvorfor København ser ud, som det gør i dag. Især i Frederiksstaden omkring Amalienborg og på Christianshavn skød palæer op rundt omkring. Bl.a. Amalienborg, Odd Fellow Palæet, Dehns Palæ og det Gule Palæ blev bygget af penge, som blev tjent på slavehandel og på slaver som arbejdskraft.

Amalienborg Slot

Amalienborg Slot må anses for at være den mest ikoniske bygning, der blev bygget under slavehandlen. Det er et af de fineste værker i dansk bygningskunst og med en placering tæt på Nyhavn og Øresund, bliver det også anset som det fornemste rokokoanlæg i Danmark. Det er samtidig også et af de fineste af sin slags i Europa. Amalienborg blev tegnet af den danske arkitekt Nicolai Eigtved og bygget i 1750’erne. Det blev bygget som midtpunkt i bydelen Frederiksstaden, der omfatter striben mellem Bredgade og havnen fra Sankt Annæ Plads til Kastellet. Amalienborg består af fire identiske palæer som omkranser en ottekantet plads.

• Christian VII’s Palæ – også kaldet Moltkes Palæ. Ligger sydvestligt og bliver brugt som dronningens gæste- og repræsentationspalæ
• Christian VIII’s Palæ – også kaldet Levetzaus Palæ. Bliver brugt som Amalienborgmuseet – nordvestligt
• Frederik VIII’s Palæ – også kaldet Brockdorffs Palæ. Ligger nordøstligt og bliver brugt af kronprinsparret.
• Christian IX’s Palæ – også kaldet Schacks Palæ. Ligger sydøstligt og bliver brugt som residenspalæ af H.M. Dronningen.

Oprindeligt skulle de fire palæer bruges som store adelsboliger, men efter Christiansborgs brand i 1794 blev de overtaget af Kongefamilien. Siden da har Danmarks regenter beboet Amalienborgs forskellige palæer på skift. I øjeblikket benytter H.M. Dronningen Amalienborg som sin residens i vintermånederne.

Hvis du kunne tænke dig at besøge Amalienborg, så er det slet ikke umuligt. Inde på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ kan du besøge H.M. Dronningens Håndbibliotek. Bliv opdateret om Amalienborgsmuseets åbningstider og udstillinger på https://www.kongernessamling.dk/amalienborg/planlaeg-dit-besog-amb/

Hvis du vil vide mere om Amalienborg Slot, er du velkommen til at besøge deres hjemmeside: https://kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/amalienborg.html